Cykling

 

IMG_0886_mtb_450x600

Cykler og cykling har altid været en del af mit liv. Som barn legede jeg cyklerytter, som buddreng i en købmandsbutik cyklede jeg varer ud på en Long John budcykel, og som 15-årig startede jeg med at arbejde i en cykelbutik. Det er ret pudsigt. Og først for nyligt, da jeg begyndte at tænke over det, gik det op for mig, at cykler og cykling har fyldt så meget gennem hele mit liv.

Fra jeg var 20 til jeg var 32 år var elitecykling blandt mine højeste prioriteter. I denne periode var jeg blandt andet så heldig at blive udtaget til nationalhold på landevej og mountainbike. Efterfølgende har jeg nu i en årrække været træner og coach for en del rigtig dygtige cykelryttere, heriblandt været så heldig at være træner for en verdensmester.

Cykling er stadig en del af min ugentlige træningspraksis for at holde min fysiske form, og samtidig en del af min spirituelle praksis. I skoven på mountainbike føler jeg mig i den grad nærværende, connectet og i ét med omgivelserne. Her oplever jeg ofte de her øjeblikke af en dyb dyb lykke, som jeg ønsker bliver ved for evigt.

For nylig stødte jeg på citatet herunder af Taylor Phinny (proffesionel cykelrytter). Det kan ganske enkelt ikke siges bedre, det er præcis sådan jeg har det med cykling:

“Cycling has nothing to do with the Tour de France. Racing a bike is a totally different sport than just being into cycling. Cycling is this therapeutic, beautiful mode of transportation where you attach yourself to this machine and it becomes part of you. Then you can go to all of these new places that you weren’t able to go before, and that has nothing to do with racing. I’m not a bike racer; I’m a bike rider.” – citat Taylor Phinney