Den letteste måde at nå dine ønsker og mål

Der går nærmest ikke en dag, hvor der ikke lander nye indsigter og læring hos mig. Der er indsigt at få og noget at lære over alt, hvis vi ser efter det.

Det er hos mig selv og i dagligdagen med mine klienter, at den største indsigt og den største transformation sker i det øjeblik vi kommer fra hovedet og ned i kroppen, og genskaber kontakt til den, vi inderst inde og i sandheden er…..det kan også beskrives som en tilstand af at komme hjem i sig selv.

Transformationen sker, fordi vi igennem vores krop er i stand til at mærke vores egentlig behov, ønsker og mål….. og ikke mindst vores vej der til.

For mig, når jeg oplever at gå i ring eller er helt fastlåst, når jeg oplever kamp, modstand og der skal knokles for at få ting til at lykkedes, ved konflikter og frustrationer med Lotte eller ungerne, er det et godt tegn på at stikket til min essens er trukket ud, og jeg er i hovedet i stedet.

Når det sker, er øvelsen, som jeg er blevet bedre og bedre til, i øjeblikket at minde mig selv om…. …. “hmmmm, der er Manglende Kontakt, et eller andet sted her” og så sætte stikket i, og komme tilbage i mig selv igen.

De fleste af de, der henvender sig til mig for hjælp er et sted hvor….

…. de er kede af og uden glæde ved deres krop, og oplever vægttab som en kamp uden en vinder.

…. de mangler selvværd

…. de føler, at deres krop har “svigtet” dem (jeg ser det lige modsat, de har svigtet deres krop)

…. de mangler tilfredshed og glæde i deres forhold

…. deres kost, træning og sundhedsliv er en evig kamp og de igen og igen har skulle starte forfra uden rigtig at komme videre

…. de oplever afhængighed, overspiser, underspiser, overtræner eller slet ikke træner

Og i bund og grund er det alt sammen “bare” symptomer der opstår, når “stikket” i større eller mindre grad (eller helt) er hoppet ud, og vi derfor ikke kan mærke vores egentlige jeg.

Og hvad sker der så?

Ja ofte sker der det, at vi “farer vild” i følelser og tanker oppe i hovedet.

I dig og i din krop ligger alle svarene allerede gemt, du indeholder allerede den perfekte vej for DIG til på en sund og harmonisk måde at få den krop, du ønsker dig til ro, til glæde og frihed.

Mange oplever bare at være faret lidt vild, at have mistet kontakten og tilliden til dem selv og deres krop…… når vi genopretter det, opstår der transformation og “mirakler”.

Alt det bedste – Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *