Ændre vaner på 1 sek.

Den anden dag, da jeg sad og havde en af mine intro coach sessioner med en skøn kvinde, der drømmer om at tabe 8-10 kilo, dukkede det op igen, det her med, at det efter sigende tager omkring 28-30 dage at ændre en vane.

På det seneste har jeg tænkt en del over den idé med de 28 dage, tidligere har jeg har selv været fortaler for ideen, men må sige, at jeg ser det lidt anderledes nu.

Jeg er sikker på, at du kender og vi godt kan blive enige om, at der kan være en del kamp forbundet med det at ændre vaner. De kan være ret genstridige, fastgroede og pokkers svære at ændre på…. nogen værre end andre.

Men det, jeg har opdaget er, at det faktisk ikke er vanerne, der skal ændres, der er problemet, men den tilgang vi har til det.

Vaner skal ikke ændres, de skal gives slip på!

Min opdagelse er, at en vane bare er en handling eller et handle mønster, den handling vil altid være tilgængelig og en mulighed for os, og i den forstand kan jeg ikke lave den om til noget andet.

Lige som vi heller ikke kan lave højre om til venstre… begge dele vil altid være en mulighed og tilgængelige for os.

Det jeg til gengæld kan, er at blive/være bevidst om min vane.

Og hvis den er, at jeg altid går til højre, så kan jeg med bevidsthed vælge at gå til venstre.

Den jeg er (og du er), er den bevidsthed, der har fri vilje og som kan være opmærksom på og opsamler en tanke, følelse, vane eller handling. Men vi er ikke tanken og vanen i sig selv.

Det der så ofte sker er, at en tanke “kommer forbi” og i et “uopmærksomt” øjeblik begynder vi at udleve den tanke og det vane mønster, hvilket resulterer i at lige meget, hvor meget vi har bestemt os for at spise sundt, komme afsted til træning, stresse mindre etc., så sker det samme hver eneste gang, det er nærmest som om vi mister vores fri valg, og det eneste valg vi kan gøre er at følge de tanker og vaner hele det mønster nu en gang indeholder….. vi køre på autopilot.

I det sekund, jeg opdager at jeg er på autopilot, er jeg ikke på autopilot længere og jeg får mit frie valg tilbage.

Så kunsten er at kende og være god til at genkende vores egne vaner og mønstre, slutte fred med dem i den viden, at hvad handlingen eller vanen end er, så vil den altid være en mulighed for mig, og kan i den forstand ikke laves om. I det sekund jeg opdager og er bevist om den vane, jeg er igang med at udleve, har jeg mit frie valg til bevidst at vælge en anden handling, som er i harmoni med de resultater jeg nu en gang ønsker mig.

Så opgaven er ikke at ændre vanerne (“autopiloten”), der i mod at give slip på dem, og gå i gennem dagen og træffe valg fra en bevidst, nærværende og mindfuld tilstand.

Alt det bedste – Henrik Thinggaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *