Kender du den egentlige betydning af Synd?

I øjeblikket er jeg igang med at læse bogen Lysets Lov af Lars Muhl, der stødte jegLysets Lov af Lars Muhl på ordet og begrebet synd, og hvad dets reelle betydning og forståelse er. Vi møder det i mange sammenhænge lige fra religion, til hvor jeg ofte møder begrebet at synde med kosten.

Inden du læser videre, tænk et øjeblik over synd, hvad betyder det for dig og hvad ligger der bag begrebet?

Da jeg forstod dets egentlige mening, blev jeg selv overrasket og faktisk også lidt lettet.

For mig var ordet tidligere forbundet med skyld følelse, dårlig samvittighed og noget der skulle tilgives. Derfor jeg har egentlig ikke ville bruge ordet, og slet ikke i sammenhæng med kost.

Men prøv lige at se her, hvad der reelle betydning af synd er…

Synd er identisk med at fejle, at ramme ved siden af målet, at befinde sig i en låst tilstand, at være ved siden af sig selv. Men der er altid tale om en fejl eller en tilstand, der kan rettes eller forvandles, og ikke en ufravigelig dom, den enkelte ikke selv kan forandre. Tværtimod, for når man har ramt ved siden af målet, indikerer det blot, at man sikkert har befundet sig for langt væk fra dette mål, og at man ved at træde tættere på – altså ved at være mere nærværende – lettere vil være i stand til at leve op til sig selv.

Ingen skyld, ikke noget der skal tilgives andet sted, ingen dårlig samvittighed, men derimod noget du selv let kan forandre, blot ved at være mere opmærksom og nærværende…… det føles da noget rarere og meget lettere, jeg kan mærke friheden i den betydning, og glæder mig til at bruge det ord igen.

Alt det bedste – Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *