Om at tage ansvar

Jeg vil starte med at dele en skøn besked, jeg fik i sidste uge fra en gæv sønderjyde, der er 2 mdr. inde i et mentor forløb hos mig.

“Jeg var ved lægen og få resultatet af mine blodprøver. Sukker, kolesterol, nyrer, hjerte og blodtryk… Alt i den grad perfekt. Derudover et vægttab på 9 kilo. Så det var jo ikke så tosset. Jeg skal ikke længere spise sukkersygepiller, da jeg jo ikke har sukkersyge! Jeg skal fortsætte med kolesterolpillerne, men de bliver revurderet ved næste tjek 1/9.”

Det er skønt at læse om den slags resultater. Det virker enormt helende på mig (og os alle sammen), hver gang en person når en ny bevidsthed, tager ansvar og handlekraften tilbage. Altså i dette tilfælde at tage ansvar og få oplevelsen af og bevidstheden om at, man kan hele sin egen sygdom…. det mest fantastiske ved det er, at Du kan gøre det samme!

Apropos at tage Ansvar

Det er lidt tricky. For de fleste af os synes jo selv, at vi tager ansvar i vores liv. Men det der ofte sker er, at vi tager mere ansvar for andre eller vi tager ansvar for de forkerte ting… frem for ansvar for os selv og de ting, der fører til de resultater, vi ønsker os. Det bliver sådan “komfort zone” ansvar, der hvor det føles let og lige til. Til den grad vi ikke tager ansvar lægger vi handle og skaberkraften fra os, og dermed også evnen til at få de resultater, vi ønsker os.

Der er flere måder at lægge ansvaret fra os på, en er at vi lader os forstyrre, det kan være af Facebook, TV, huslige gøre mål, arbejde eller at gøre alt muligt for andre først. Vi kan også lægge ansvaret fra os ved at skyde skylden på andre, krisen, manglende tid, penge eller energi m.m..

Du kan genkende det manglende ansvar, ved at se på hvad du er mest frustreret over eller beklager dig mest over ikke at have fået gjort noget ved, eller resultater du ønsker men gang på gang udebliver.

Igen resultater, der udebliver er ikke nødvendigvis kun på grund af manglende ansvar, men som nævnt, det kan være vi tager ansvar de forkerte steder.

Alt det bedste – Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *